Skuldersmerter

Tiden hvor man blev bedt om at holde skulderen i ro i 3 måneder er ovre.

Kropsfundamentet, Kolding

Har du ondt i skulderen så få en effektiv behandling med Body SDS kropsterapi

Skuldersmerter er ikke umulige at slippe af med!

 

Hvis du har ondt i skulderen, så er du ikke alene. Sundhed.dk oplyser, at ca. 7 ud af 10 får smerter i nakke- og skulderområdet en eller flere gange i løbet af livet. Skulderleddet er et kompliceret led, og det kan være svært at sætte en finger på, hvor smerten præcis kommer fra, og hvad den underliggende årsag er. Som behandler har jeg meget erfaring med at behandle skulderproblemer. Body SDS kropsterapi lindrer og afhjælper skuldersmerter, samt hjælper dig med at finde ind til den bagvedliggende årsag, og årsagerne kan være mange.

 

Problematikker relateret til skuldersmerter / ondt i skulderen

 

Der er mange problematikker, som omhandler skulderen. Nogle ser jeg oftere end andre, og jeg har her listet nogle gængse problematikker (listen er ikke udtømmende):

• Muskulære ubalancer/ ubalance i nervesystemet
• Frossen skulder / kold skulder
• Tendinitis (senebetændelse)
• Impingement (afklemningssmerter omkring rotatorcuff/slimsæk)
• Overfladisk åndedræt
• Stress
• Nakkeproblemer
• Hofteproblemer
• Følelsesmæssige belastninger

 

Der kan sagtens være flere bagvedliggende årsager til skuldersmerter

 

Først vil jeg påpege, at skulderen er et fantastisk bevægeligt og kompliceret led. Skulderleddet er et kugleled, og er der balance i ledet, så kan vi bevæge det i næsten alle retninger. Jeg vil ikke dykke dybere ned i de anatomiske strukturer, men blot nævne at skuldersmerter ofte handler om balance og stabilitet mellem de mange muskler og sener, som påvirker ledet.

Derfor kigger mange behandlere med rette meget isoleret på muskulaturen omkring skulderen, og arbejder med koordination og stabilitet i og omkring skulderledet. Det gør jeg også, men jeg tager også behandlingen lidt længere.

De bagvedliggende årsager til ondt i skluderen kan nemlig også skyldes et overaktivt nervesystem, eller en problematik relateret til nakke, ryg eller hofte, hvor nedsat bevægelighed eller beskyttelsesadfærd giver problemer. Måske er din kropsholdning påvirket af en stor følelsesmæssig belastning som f.eks. stress eller sorg. Du genkender måske udtrykkene ”hun går rundt med skuldrene oppe om ørerne”, eller ”der hviler en stor byrde på hans skuldre”. Måske har du et job eller dyrker en sport med høj grad af repetitiv adfærd.

Ud fra den overbevisning at årsagerne til skuldersmerter kan være mange, bliver Body SDS behandlingen også tilpasset specifikt til hver klient.

 

Hvad hjælper, hvis jeg har skuldersmerter?

 

Det handler rigtig meget om bevægelse. Tiden, hvor man blev bedt om at holde skulderen i ro i tre måneder, er ovre. Hvis du sidder og tænker ”jeg kan slet ikke bevæge min arm, uden at det gør ondt i skulderen”, så husk på, at der findes både passiv og aktiv bevægelse.

• Aktiv bevægelse: Genoptræningsøvelser som du bliver guidet i, og selv laver derhjemme. Her aktiverer du nervesystem, muskler, sener osv. for at arbejde med f.eks. styrke, koordination, mobilitet, smidighed og stabilitet.

• Passiv bevægelse: Når jeg som behandler arbejder med at skabe balance, plads og gennemstrømning i skulderen ved brug af f.eks. massage, mobiliserende ledbevægelse, åndedrætsteknikker og akupressur. Her ligger du på briksen og slapper af så godt du kan, mens jeg arbejder med de forskellige behandlingsteknikker.

Kombinationen af passiv og aktiv bevægelse afhænger selvfølgelig af, hvor dine skuldersmerter kommer fra. Men lige meget hvad så er der mulighed for, at din skulder kan komme til at bevæge sig mere frit igen, og det er uagtet, om du er meget aktiv i din hverdag, eller du har et stillesiddende job.

 

Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller din problematik, så er du altid meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.

 

Mvh. Morten Vestergaard

Kropsfundamentet

 

Relaterede links: