Ondt i lænden

Hoftebøjerne og mellemgulvsmusklen, bliver desværre ofte overset i behandlingen af lændesmerter.

Kropsfundamentet, Kolding

Ondt i lænden er snart mere reglen end undtagelsen

 

Jeg har haft mange klienter med ondt i lænden, og der kan være flere årsager til deres lændesmerter, men rigtigt mange nævner deres stillesiddende arbejde eller stress som en væsentlig faktor. Sundhed.dk oplyser, at 60-80% vil opleve en episode med ond i lænden i løbet af livet. Her kan du læse lidt om ”ondt i ryggen” generelt. Men for nu vil jeg prøve at give lidt indsigt i, hvordan jeg bl.a. kan hjælpe dig med at lindre/fjerne dine lændesmerter.
Ondt i lænden kan have flere årsager som manglende styrke, stabilitet, smidighed eller kropsbevidsthed i f.eks. ryggen eller hofterne. Men der er to væsentlige områder, som ofte bliver overset. Her tænker jeg på psoas (hoftebøjeren) og diafragma (mellemgulvsmusklen).

 

Psoas og diafragma er forbundet, og hæfter begge på lændehvirvlerne

 

Begge muskler ligger dybt i kroppen, og hæfter så at sige på bagsiden/indersiden af rygsøjlen og da de er lidt sværere at få adgang til, er det for mange ikke lige så åbenlyst at forbinde dem med ondt i lænden, som det er med f.eks. ballemuskulaturen.

Psoas, som også kaldes hoftebøjeren, er placeret dybt i bughulen. Her går den ud fra begge sider af rygsøjlen omkring lænden, mere præcist T12-L5, og løber ned igennem bækkenet, og hæfter på indersiden af lårbensknoglen. Dens funktion er, som navnet indikerer at bøje hoften, og da den hæfter på henholdsvis ryggen og lårbenet, vil en sammentrækning af musklen resultere i, at hoften bøjes. En spændt psoas kan føre til ondt i lænden.

Diafragma, også kaldet mellemgulvsmusklen, er placeret lige inde bag solar plexus området, hvor den adskiller brysthulen fra bughulen. Bagerst på diafragma udgår der to sener, som hæfter på lændehvirvlerne L1-L3. Diafragma har flere funktioner; den adskiller brysthule fra bughule, den er kroppens primære åndedrætsmuskel, og den fungerer også stabiliserende for vores ryg og derved holdning. Forkert brug af diafragma kan føre til ondt i lænden.

Diafragma og psoas er, udover at hæfte på lænden, også forbundet til hinanden via bindevæv og et ligament, der hvor psoas løber igennem diafragma.

Forbindelsen mellem psoas og diafragma gør, at de kan påvirke hinanden gennem deres bevægelse og spændingstilstand. Så føler du dig låst og spændt i lænden, så er det en del af din muskulatur, som også er vigtig at få undersøgt.

 

Stillesiddende arbejde og overfladisk vejrtrækning kan gøre ondt i lænden

 

At være stillesiddende er meget udbredt i dagens Danmark, og mange af vores vågne timer tilbringer vi siddende f.eks. på arbejde, i skolen, på cyklen, i bilen eller i sofaen. Det er ofte en årsag til ondt i lænden, og det skyldes bl.a. at vores psoas/hoftebøjere bliver forkortet og stramme, når vi sidder meget ned. Når vi endelig står op, træner eller ligger udstrakt, vil den korte psoas, grundet sin tilhæftning i lænden, trække ekstra meget i lændehvirvlerne, og presset på lænden øges. Mange får et ekstra stort lændesvaj, hvilket f.eks. betyder, at de finder lindring for deres lændesmerter ved at sidde ned, ”hænge i lænden” når de træner eller sove i fosterstilling. Ondt i lænden lindres kortvarigt på den måde, men det er ikke en optimal løsning, og du får ikke mindre ondt i lænden – måske tværtimod. Psoas kaldes ofte for følelsernes muskel, da det er den som bringer os i fosterstilling, når vi instinktivt beskytter os selv under chok, traumer og følelsesmæssige belastninger.

Overfladisk vejrtrækning betyder, at diafragma/mellemgulvsmusklen ikke bliver brugt som den bør, og det kan resultere i ondt i lænden. Stress, angst og depression er nogle af de tilstande, som kan resultere i et meget overfladisk åndedræt, men for nogle er der blot tale om en uheldig vane. Hvis vi trækker vejret dybt og roligt, holder vi diafragma smidig og stærk. Men hvis vi ”mister forbindelsen” til diafragma, risikerer vi, at den både bliver svag og spændt. Når diafragma bevæger sig mindre, så bliver påvirkningen af bindevævet i og omkring bughulen også mindre. Det gør, at bindevævet omkring psoas, organer og i lænden bliver stift og mindre bevægeligt/fleksibelt, hvilket kan føre til ondt i lænden.

Ovenstående er ikke de eneste årsager til ondt i lænden, men de er væsentlige og ofte oversete.

Lider du af voldsomme lændesmerter, så kan det være en god ide at kontakte egen læge først. Her har jeg skrevet lidt om diskusprolaps, og hvilke symptomer du bør være opmærksom på.

 

Bevægelse og afspænding af psoas og diafragma giver ofte nyt liv til lændeområdet, og lindrer/fjerner lændesmerter

 

Når jeg behandler klienter som har ondt i lænden, så er min tilgang ofte baseret på bevægelse. Jeg ser på hele kroppen, da f.eks. en skæv gang eller en dårlig hofte også kan resultere i ondt i lænden.

Har du meget ondt, så er det ikke sikkert, vi skal starte med at arbejde direkte i området, hvor dine lændesmerter er, men i stedet arbejde med bevægelsen i andre områder, som kan mindske presset på lænden.

I forhold til ovenstående, så skal vi måske arbejde med at afspænde eller aktivere psoas. Derudover kan det være vi skal arbejde med vejrtrækningsøvelser til diafragma, eller måske løsne op i hofte eller øvre ryg, så presset på lænden mindskes, og dine lændesmerter bliver mindre.

Hvis du er klar til det, så arbejder vi selvfølgelig også mere specifikt i det område, hvor du har ondt.

Når jeg behandler klienter, der har ondt i lænden, så tilpasser jeg behandlingen til den enkelte, og benytter f.eks. massage, ledbevægelser, akupressur, pulseringer, åndedrætsteknikker og øvelser.

 

Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller din problematik, så er du altid meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.

 

Mvh. Morten Vestergaard

Kropsfundamentet