Diskusprolaps

Diskusprolaps kan forebygges og behandles med bevægelse

 

Et stort antal danskere få hvert år konstateret en diskusprolaps, og operation var i mange år normalen. Den tilgang går man mere og mere væk fra. Sundhed.dk oplyser at ca. 10 % bliver opereret, og de resterende 90% af tilfældene søger altså mod behandling, træning, smertestillende medicin eller lader problemet løse sig selv. Jeg anbefaler selvfølgelig behandling og træning, da det i sidste ende handler om, at vi kommer igennem forløbet på den bedst mulige måde, og forebygger fremtidige komplikationer.

 

Diskusprolaps og diskusprotrusion meget kort fortalt

 

Fra toppen af nakken og ned til korsbenet er rygsøjlen opbygget af 24 ryghvirvler, og mellem hver af disse ligger der en bruskskive, som kaldes diskus. Diskussen fungerer som en stødpude, og er opbygget af en geléagtig kerne og en mere stiv ydre bindevævsring, som holder den geléagtige kerne på plads.

En diskusprolaps er, når den geléagtige kerne bryder igennem diskussens ydre bindevævsring, og derved ”siver ud” og generer de omkringliggende nerver i ryggen grundet tryk og/eller inflammation.

En diskusprotrusion er det som mange kalder en ”begyndende diskusprolaps”, men her er den ydre bindevævsring ikke bristet. Den geléagtige kerne begynder at bule ud, og påfører derved et øget tryk på bindevævsringen. Hvis bulen er stor nok, eller sidder uheldigt, kan den genere nerverne i rygsøjlen eller forårsage stivhed.

Diskusprolapser kan både komme i hals, bryst og lænderegionen, men i 90% af tilfældene sidder diskusprolapser i lænderegionen.

 

En diskusprolaps er for nogen symptomfri og for andre smertefuld

 

Der er en del frygt forbundet med diskusprolapser, og skrækhistorier er der mange af. Jeg siger ikke, at du ikke skal have respekt for det, men det behøves ikke at gå så galt.

Ved disse symptomer bør du omgående kontakte egen læge eller lægevagt:

• Tydelig nedsat styrke i benet eller begge ben.
• Problemer med at gå.
• Manglende eller nedsat kontrol af blære, tarm eller seksuel funktion.

Det er altid en god idé at konsultere din læge, hvis du har mistanke om en diskusprolaps.

 

Men symptomerne på en diskusprolaps eller begyndende diskusprolaps er ofte mindre farlige; dog generende.

Det kan f.eks. mærkes som:

• Iskiassmerter hvor smerterne stråler ned i ballen eller helt ud i benet. Ofte forværres smerterne, hvis du bøjer dig til den side hvor bensmerterne er.
• Ændret følesans i et område på benet (prikkende/sovende fornemmelse).
• Smerterne i lænden eller benet bliver ofte mindre, når du lægger dig ned, hvilket skyldes at trykket på nerven aftager.
• Stivhed og undgåelsesadfærd i området omkring diskusprolapsen.

 

Har du nogle af de nævnte symptomer, så er det en rigtig god idé at tage sig af det, og enten modtage behandling af diskusprolaps eller forebygge den. Du bør i hvert fald ikke lægge dig i sengen, og vente på at det går over. Hvis din diskusprolaps er opstået meget pludseligt i forbindelse med f.eks. et tungt løft eller en kraftig påvirkning af kroppen, er det dog en god idé at give det nogle dage med ro.

 

Bevægelse under behandling og som forebyggelse af diskusprolaps er vejen frem

 

Kroppen er fantastisk til at hele sig selv, og vi kan være med til at skabe gode betingelser for, at processen går hurtigere.

Respektfulde bevægelser er med til at skabe plads. Plads og større frihed er vigtigt, da heling af en diskusprolaps kræver, at der kommer gennemstrømning i vævet omkring prolapsen. Du kan betragte det som et sår, der skal hele, det heler langsommere, når blodforsyningen til området er nedsat.

Derudover skal du have identificeret de faktorer som var årsag til diskuprolapsen, da en korrigering heraf, vil skabe bedre chancer for heling uden yderligere komplikationer.

 

Hos Kropsfundamentet arbejdes der på flere områder:

 

• Gennem behandling på briksen arbejder jeg med at skabe frihed, gennemstrømning og balance i ryggen og andre relevante områder af kroppen. Det sker ved brug af f.eks. massage, ledmobilisering, akupressur og samtale.

• Smertelindring så du får lettere ved at opretholde en normal hverdag. Vi vil nemlig gerne undgå at du bliver inaktiv grundet smerter.

• Den bagvedliggende årsag til diskusprolapsen kan være mange. Jeg ser f.eks. på bevægeligheden i resten af ryggen og områder som eksempelvis hofte, knæ og fod. Derudover kan der også være følelsesmæssige blokeringer, som vi skal arbejde med for at frigive ressourcer.

• Jeg kan anbefale genoptræningsøvelser, som du bliver guidet i og selv laver derhjemme. Det kan være øvelser, hvor du arbejder med styrke, koordination, kropsbevidsthed og mobilitet. Men det vigtigste er, at du bevæger dig. Så du må gerne lave noget du virkelig har lyst til; dog skal vi tale om, hvordan det skal føles, når du bevæger dig. Det er okay, at der er gener, men smerterne skal f.eks. ikke tage til over tid.

 

Husk at du kan forebygge en diskusprolaps og det hjælper jeg dig meget gerne med.

 Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller din problematik, så er du altid meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.

Mvh. Morten Vestergaard

/Kropsfundamentet

 

Relaterede links:

• Ondt i nakken
• Ondt i ryggen